Perler

Perlen er et naturmateriale, som er dannet af enten snegle eller perlemuslinger.

Forekomsten af perler fundet i naturen er i dag helt nede på omkring 5 promille af verdens salg af perler i dag, resten af perlesalget er kulturperler, altså dyrkede perler. Der kan både dyrkes perler i saltvand og i ferskvand, dvs. i søer og floder.

Omkring 1500 år før vor tidsregning har man fundet perlerester. Perlemor har man fundet fra omkring 6.000 år før vor tidsregning, så hvornår perlen har været værdsat fra, er omkring år 4.000 før vor tidsregning. Ved renæssancens start ændrede guld og smykkestene sig fra at være et religiøst symbol til at være en verdslig dekoration. Ved det engelske, franske og spansk hof har man brugt mange perler til at pryde kjoler, hårspænder, diadem m.m. siden Kong Edward II (1284-1327). Derfor indførte man luksuslove fra 1299 og frem til 1599, hvor nogle love forbød kjoleudsmykning med perler til andet end bryllup. Venedig udsendte en anden lov om, at alle kvinder der ønskede at opholde sig i byen, ikke måtte bære perler efter deres 15-års bryllupsdag, dog undtaget de kongelige.

Perioden fra 1524-1658 blev døbt Perlernes Æra. Christoffer Columbus blev bedt af den spanske konge Ferdinand i 1492 om at finde vej til Indien for at hjemføre perler, smykkesten og krydderier, tekstil og andre eksotiske varer. Dette betød at perlen blev overfisket, og de naturlige bestande begyndte at falde. Men samtidig med de naturlige bestande faldt, begyndte man at forske i kulturperler. Japan gik foran i teknikken på kulturperler både i ferskvand og i saltvand. Den mest kendte japaner er Kokichi Mikimoto. Dog var det Mikimotos barnebarn, der fik sat produktionen rigtigt i gang, da andre japanere heriblandt Tatsuhei Mises og Tokichi Nishikawa forskede videre i teknikkerne. Mikimoto startede med Akoya perlen (saltvandsperle) til sine eksperimenter.

En naturperle består af perlemor hele vejen igennem. Perlemoren er det samme materiale som skallen er lavet af. En naturperle dannes ved, at der trænger en ubuden gæst ind i muslingens indre – det kan være en parasit en alge eller et andet fremmedlegeme. Muslingen bliver irriteret af dette fremmelegeme og vil prøve at beskyttes sig ved at danne lag på lag af perlemor omkring fremme legemet, herved fødes perlen, naturens egen fuldendte smykkesten.

En gennemsnitsstørrelse på en naturperle er 4-6 mm, og en naturperle er kun naturligt rund i én ud af 1000 perler der fiskes, og for at finde sådan én perle, skal der fiskes ca. 10 mio. muslinger. Naturperler kan findes i både ferskvand og i saltvand. Men i dag dyrkes næsten alle perler og kaldes kulturperler. For at dyrke perler kræver det meget rent vand. Derfor er mange af perlemuslingerne naturlige forekomster ikke til stede længere, men der hvor man dyrker perlerne i både saltvand og ferskvand, er vandet blevet renset så meget at perlemuslingerne kan leve, og det har fået betydning for resten af diversitet i området, som også er blevet øget.

En meget sjælden perle er Conch, som kommer fra søsneglen, altså fra store konkylier, der primært lever omkring Bahamas øgruppe. De bedste conchperler har en porcelænsagtig glans, lige som glatpoleret marmor.

Farverne på perlerne er fra porcelænshvid til laksefarvet, orange-pink, cremefarvet, chokolade farvet og lilla/lavendel, men det er som med muslingen skallens indre farve, der giver farven på perlen. På de bedste perler kan ses et flamme mønster under overfladen, og vokser tæt på konkyliens horn.

Lyserøde perler

Ferskvandsperler, kaldes også flodperler, kan trives både i koldt og varmt vand. I det kolde vand vokser muslingen langsommere end i det varme vand, generelt giver koldt vand tykkere perlemor på perlen, som er godt for perlens holdbarhed. Men kvaliteten i perlen er normalt bedst i varmt vand, da muslingen vokser hurtigere og derved nedsættes risikoen for at få fremmedlegemer ind i perler, hvor ved den kan misdannes.

De første dyrkede ferskvandsperler er opkaldt efter den sø (Biwa i Japan) de blev dyrket i, og kaldes derfor for Biwaperler. Men i dag er søen næsten ødelagt af forurening. Ferskvandsperleindustrien er vokset eksplosivt siden 1950. De fleste perlebrug er i dag i Kina, som regel er det lavvandet dam, muslingerne bliver efter høst af perlerne, brugt til fiske- eller dyrefoder, skallerne bruges til dekorative formål eller vejanlægsmaterialer. Der produceres i dag også ferskvandsperler i USA, Thailand, Filippinerne og Vietnam, men Kina er dominerende på verdensmarkedet.

Ferskvandsperler

For at udvikle en kulturperler indsættes 40-60 væv i ferskvandsmuslingens kappevæv, som er overfladen på den indre skal. Dannelsen af perler tager normalt mellem ½ år og 7 år, men kan godt tage længere tid. De fleste dambrugsejere i Kina har oftest ikke råd til at vente op til år, på deres udbyttet af deres produktion, så de sælger deres produktion videre til andre farmere, hvilket vandskifte blot forbedrer perlekvaliteten.

De langsomt voksende perler er koldtvandsmuslinger eller blot fordi man ønsker en noget større perle. Farven på ferskvandsperlen kan være cremefarvet, hvide, pink, rosa, lavendel, fersken, guld, sølvfarvet, brun til blå grå. Formen på perlen kan være runde, ovale, kartoffelformede, dråbeformede og de barokke (de ujævne). Størrelsen på perlerne er mellem 2 mm og 20 mm. Selv perlemuslingen kan blive op til 130 år.

 

Saltvandsperler

Der findes mange forskellige saltvandsperler: Akoya Perler – Cortes perler – Tahiti perler – Fiji perler – South Sea Perler.

Akoyo perler

Akoya Perler er den klassiske hvide perle, og den dyrkedes oprindelig i Japan, men den findes også hvid/rosa eller hvid/blågrøn. Perlemor på muslingeskallens inderside (foringen) angiver farven på perlen. En musling kan årligt afsætte mellem 0,15-0,30 mm perlemor omkring perlen, perlemoren skal være mindst 0,5 mm for at give en god glans. Generelt vil en Akoya perle være mellem 6-9 mm, det vil normalt tage mellem 3 og 4 år at dyrke en Akoya perle i denne størrelse. Normalt indsættes kun et enkelt stykke væv ind i muslingen.

Akoya perle

Cortes perler

Cortes Perlen anses for at være en af de sjældneste kulturperler, da den kun bliver produceret på én eneste farm i det nordvestlige Mexico. Den årlige produktion udgør ca. 4000 perler, men er til gengæld en bæredygtig produktion. Forskningsresultater viser, at den regnbuede farves skyldes ultratynde perlemorslag i en unik spiralformet struktur, som resulterer i en optisk effekt. Ved hjælp af en UV-lampe kan man identificere perlen.

Tahiti perle

Tahiti perler

Tahiti perlen beskrives først ved dens farve. Generelt betyder en mørk farve en kostbar perle de flotteste har et helt metallisk skær. Den fineste nuancerne burde oversættes med påfugle farve er den grønlig primærfarve med rødligt lilla overtone/skær. Men generelt ligger de fleste perler i spændet fra hvidt til sort, sølv/stålgrå, blå, bronze, kobber, aubergine, rosa og guld. Jo mere ensartet perlens farve, jo mere kostbar er den. De fleste Tahiti perler bliver mellem 9-18 mm, dog kan de barokke perler blive omkring 30 mm.

Muslingen er ikke i stand til at producere perler før den er 3 år gammel, og derefter tager produktionen ca. 18 måneder. Muslingen kan producere mellem 3 og 8 lag perlemor om dagen, en færdig perle har mellem 2.000 og 4.000 lag perlemor. Normalt dyrkes kun 1-2 perler pr. musling ad gangen.

Fiji perler

Fiji består af ca. 330 øer midt ude i Stillehavet, og her har man dyrket perler siden midten af 1960’erne. Farven på disse perler er fra de æblegrønne, intense gule, bronze brune, chokoladebrune, blå, gyldne og til de aubergine-farvede. Det er den samme type musling, som Tahiti perlen, der bliver brugt og ligesom Tahiti perlen er det indersiden af perlen, der danner perlens farve.

Fiji perle

South Sea Perler

Disse perler dyrkes i Stillehavet fra Filippinerne, Indonesien, Thailand, Myanmar Kina, Malaysia, New Guinea til New Zealand og Cook øerne. Nord for ækvator er det oftest de guldfarvede varianter. Syd for ækvator er det oftest de sølvfarvede varianter. Perlerne kan blive rigtigt store, og den største der er fundet vejer 34,92 kilo og er fundet omkring Filippinerne, men er slet ikke rund. De runde varianter bliver op til ca. 30 cm i diameter. De større perler er oftest barokke i facon. South Sea muslingen danner 5-7 lag perlemor om dagen. South Sea muslingen danner kun én perle ad gangen.

South sea perle

Muslingen kan blive op til 40 år gammel. Dyrkningen af perlen tager mellem 2 og 4 år.

I Australien har man strengt reguleret dyrkningen af perler med licenser siden 1990. Det har betydet, at kvaliteten af perler fra Australien er nogenlunde stabil. Tidligere kunne man samle fantastiske perler i Den Persiske Golf, men på grund af olieforurening i området er dette eventyr næsten helt stoppet.

 

Perlens forskellige kvaliteter/parametre

Der er 5 parametre der påvirker perlens værdi:

1) Glans (shine) også kaldet luster, glansen er overfladens refleksion af lys og perlemorens struktur og sammensætning. Glansen kan variere hen over perlen, så den ikke er ens. Hvidt lys gennem perlens mange lag kan give perle et regnbueagtigt farvespil.

Et tykt lag perlemor udviser normale den bedste glans, dog kan lagene være så uensartede eller rodet arrangeret eller blot dannet for hurtigt, således at glansen mister noget af sin karakter.

Perle glans

2) Overflade (surface) Idealet er en perfekt overflade, men det forekommer sjældent. Oftest har perlen knappenåls hoveder af huller, som kaldes pikeringer eller blot fordybninger i overfladen, midter-perlen i nederste række ovenover og den yderst perle i venstre side har pikeringer.

Så kan perlen også have dannet runde ringe, ligesom cirkler på perlen se billedet nedenfor.

Perle overflade

3) Form (shape) Jo rundere perlen er jo mere værdifuld er perlen. Dog kan nogle af dråbeformede også være værdifulde, hvis midteraksen er lodret. I de barokke perler er det hvor symmetriske de er.

4) Størrelse (size) Alt andet lige er en perles størrelse normalt proportionalt med dens værdi

5) Farve (shade) Perlens farve bedømmes altid på en hvid baggrund, så ingen andre farver reflekteres i perlen. Perlen vurderes efter dens grundfarve og overtonen, som fremkommer ved at lys passerer gennem lagene.

 

Pleje af dine perler

 

Perler består af organisk, levende materiale og indikere at perlen kan gå hen og blegne, men tager du vel vare på dine perler vil de bevare deres naturlig høje glans i hundrede af år.

Perler kan blive skadet, hvis de bliver båret af personer, der tager speciel medicin eller udskiller meget salt fra kroppen på de varme sommerdage. Perlerne kan ikke lide nogen form for kemi, hverken hårshampoo eller parfume eller andre kosmetiske produkter.

Vi tilråder, at du af og til aftørrer dine perler nænsom med en fugtig klud, som er skyllet op i lunkent vand.

Enhver perlesnor er lavet af en blanding af silke og bomuld, hvilket vil blive nusset med tiden.

Det er ofte sagt, at perler bliver smukkere af at blive brugt. Det er også rigtigt, at varme, fedt og fugt fra huden kan give liv til perlerne. Hvis perler ikke bliver brugt kan de blive de matte og kedelige – de “dør”, men her vil en aftørring også hjælpe på udtørringen af perlen.